Hormonsygdom kan afhjælpes med zoneterapi

Nogle kvinder har svært ved at blive gravide, fordi de lider af hormonsygdommen Polycystisk Ovariesyndrom, PCOS. Zoneterapi kan hjælpe.

Få hjælp til blødningsforstyrrelser

Et pilotprojekt har vist, at zoneterapi kan hjælpe kvinder, som lider af PCOS. Det blev påvist med ultralydsscanning af æggestokkene og et ændret blødningsmønster.

Mellem 20 og 25 procent af alle danske kvinder i den frugtbare alder, lider af PCO (Polycystiske Ovarier), hvor der findes flere follikler (ægblærer) i æggestokkene end sædvanligt.

Det kan ledsages af blødningsforstyrrelser samt en række andre symptomer, som skyldes en overproduktion af mandlige kønshormoner fra æggestokkene og kaldes et Polycystisk Ovariesyndrom (PCOS).

Op mod hver 7. kvinde lider af PCOS.

Symptomerne kan være uregelmæssig menstruation, manglende ægløsning, barnløshed samt tendens til akne og uønsket hårvækst.

Se artikel fra fagbladet Zoneterapeuten om projektet, resultat og muligheder i nedenstående link.

Zoneterapi kan ændre cyklus

Pilotprojektet viser, at zoneterapien har en signifikant virkning på både cykluslængden og antallet af follikler i æggestokkene.

Et pilotprojekt om zoneterapi og PCOS tyder på, at zoneterapi kan hjælpe barnløse kvinder med PCOS. Effekt er påvist ved ultralydsskanning af æggestokkene samt ændring i blødningsmønster.

Pilotprojektet foregik i et samarbejde mellem FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter og Fertilitetsklinikken Trianglen, Hellerup. Syddansk Universitet har stået for statistisk behandling.

Se rapporten  i nedenstående link.

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok