Hovedpine og migræne

Hovedpine og migræne

Zoneterapi kan i mange tilfælde lette smerterne og måske hjælpe dig helt af med hovedpine.

Færre sygedage

78 procent fik lindret hovedpine eller slap helt af med den efter behandlinger med zoneterapi.

Det viser rapporten 'Hovedpine og zoneterapeutisk behandling' udgivet af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling i 1995.

Zoneterapi har en god effekt, når det gælder hovedpine og migræne.

Man kan mindske sygefraværet med næsten tre dage årligt pr. hovedpineklient, hvis man benytter zoneterapi til at behandle hovedpine og migræne, skønnes det i rapporten.

Over en halv million danskere lider af migræne og hovedpine. Samtidig får tusinder det værre af migrænemedicin.

Det skønnes, at op mod 100.000 danskere tager for meget smertestillende medicin for at bekæmpe deres hovedpine, enten i form af migrænemedicin eller håndkøbsmedicin.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er den mest almindelige form for smerte, vi kender. Langt de fleste anfald af hovedpine er spændingshovedpine.

Det er en jævnligt tilbagevendende og godartet form for hovedpine med pressende, trykkende smerter rundt om hovedet.

Den kan være mild til moderat i styrke. Smerter forværres ikke ved fysisk aktivitet.

Årsagerne kan være fysiske eller psykiske spændinger. Det kan også være muskelømhed i hovedets og halsens muskler. Måske på grund af ensidige og dårlige arbejdsstillinger, spændinger, bekymringer og stress, mangel på søvn eller usund levevis.

Stort forbrug af smertestillende medicin i mere end 10 dage kan også være årsag til spændingshovedpine.

Migræne

Migræneanfald er ofte halvsidige, og der er ofte samtidig kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed.

Før et migræneanfald kan patienten i flere dage have symptomer i form af:
- Ændret stemningsleje
- Sultfornemmelse
- Væskeansamling i kroppen

Årsagerne kendes ikke, men en række ydre faktorer kan udløse et migræneanfald. Faktorerne varierer, men kan være:

- Stress
- Træthed
- Psykisk belastning
- Hormonelle forandringer (f.eks. p-piller, menstruation, graviditet)
- Fødevarer og nydelsesmidler (f.eks. chokolade, alkohol, nitritholdige fødevarer)

Teknik, tid og tillid

Zoneterapi er helt særlig ved at prioritere de tre t'er højt:

Teknik - grundige teknikker
Tid - til at få talt i dybden
Tillid - den opbygges, fordi behandler og klient har god tid sammen


Zoneterapi er teknik, tid og tillid

Teknik, tid og tillid

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok