Derfor virker zoneterapi

Når zoneterapeuten trykker på et punkt under foden, som svarer til fx leveren, styrkes leverens funktion. Her kan du læse hvorfor.

Færre sygedage

Virker zoneterapi? Ja, siger de brugere, som er blevet hjulpet af med smerter, betændelser eller kolik. Ja, siger de mange terapeuter, som hver dag ser resultater i klinikkerne.

Derfor virker zoneterapi

Der er udført flere forsøg, der viser, at zoneterapi påvirker fysiologiske parametre som fx blodtryk, blodgennemstrømning af nyrerne, urinudskillelse og hjerneaktivitet.

Forklaringer i den nye biologi

Zoneterapeuter ser mennesket som et netværk af energier, som på hver sin måde bidrager til kroppens kommunikation. Energierne påvirker alle hinanden - både inden i det enkelte menneske og mellem mennesker.

Den nyeste viden fra fysik, biofysik og energimedicin kan være med til at forklare, hvordan zoneterapi virker.

Læs om den nye biologi i brancheforeningernes rapport Zoneterapeutisk Fagforståelse. Du kan læse endnu mere i det uddybende afsnit Hvordan virker zoneterapien?

Energinetværk i kroppen

Formentlig har bevidsthed og intention en meget større indvirkning på fysiologiske processer, end de fleste er klar over.

Den nye biologiske og biofysiske forskning viser, at der foregår en livsnødvendig kommunikation i vores celler. Kommunikationen foregår ad mange forskellige kanaler og gør brug af mange forskellige energiformer.

Cellerne kommunikerer

Fra naturvidenskaben kender vi de kemiske signaler som hormoner og signalmolekyler, nervesystemet, som er elektriske signaler, og mekaniske signaler, som når en muskel trækker i en sene, der bøjer et led. 

Nyere forskning viser, at der er mange flere kommunikationssystemer i kroppens celler. Fx lyd, lys, mekanisk energi, elektricitet, elektromagnetisk energi og subtil energi.

Under en zoneterapibehandling udveksler behandler og klient blandt andet

  • Mekanisk energi (trykpåvirkning, rytmiske impulser, lyd)
  • Varme
  • Elektricitet
  • Elektromagnetisk energi
  • Finere energiformer (subtil energi)

Den nye viden om biologi giver et teoretisk grundlag for at forstå, hvordan kroppen kan påvirkes, og hvordan helingsprocesser kan skubbes i gang ved hjælp af forskellige zonesystemer.

Fødderne er et kort over kroppen

Hver enkelt delområde af kroppen har en viden om hele kroppen og er i konstant kommunikation med helheden. Derfor kan terapeuter hvor som helst på kroppen genfinde et kort over hele kroppen.

Et kort kan findes i et bestemt organ, i en enkelt knogle eller på en kropsdel som fx fødderne. Den enkelte del er et mikrosystem, som afspejler makrosystemet.

Zoneterapi kan lindre

Zoneterapi kan hjælpe din krop til at genvinde sine selvhelbredende kræfter.

Zoneterapi kan lindre og forebygge sygdom

Zoneterapi kan lindre

Cookies på www.fdz.dk
På www.fdz.dk benytter vi cookies til at give dig en god oplevelse og for at kunne udarbejde statistik over brugen af vores website. 
Læs vores cookie-politik.

Ok