FDZ's Generalforsamling vælger på den årlige generalforsamling repræsentanter til bestyrelsesarbejdet i FDZ.
Bestyrelsen
Navne på bestyrelses- og udvalgsmedlemmer: Se kontaktsiden.
Bestyrelsesmedlemmerne er i dagligdagen ansvarlige for til enhver tid at udarbejde visioner, strategier og handlingsplaner i overensstemmelse med beslutninger truffet på og af Generalforsamlingen.
Bestyrelsen kan om nødvendigt etablere ad hoc udvalg til varetagelse af konkrete og tidsbegrænsede opgaver indenfor de forskellige målområder i henhold til de vedtagne strategier og handlingsplaner, f.eks. indenfor vidensindsamling og -dokumentation, PR og markedsføring, erhvervszoneterapi og internationalt samarbejde, tværfaglig samarbejde (brobygning) samt arbejde med skolegodkendelse, grund- og efteruddannelse, klagenævn etc.
Sekretariatet
Sekretariatet er ansvarlige for i dagligdagen er udføre de arbejdsopgaver, som bliver en naturlig følge af de vedtagne strategier og handlingsplaner i foreningen.
FDZ’s sekretariat er på mange måder foreningens nervecenter. Sekretariatets tre medarbejdere har den daglige kontakt til medlemmerne og arbejder tæt sammen med bestyrelsen og evt. udvalg. Sekretariatet står også for foreningens bogholderi og driver Butikken med salg af diverse FDZ-artikler til klinik- og reklamebrug.
Etisk Juridisk Råd
For at sikre medlemmerne en uvildig behandling af sager vedrørende etiske, juridiske og kollegiale spørgsmål, har FDZ oprettet et Etisk Juridisk Råd.
Rådet arbejder i henhold til FDZ's vedtægter samt forretningsorden godkendt af FDZ’s generalforsamling og fungerer således uafhængigt af bestyrelsen.
Overfor FDZ’s medlemmer fungerer Etisk Juridisk Råd med vejledning, anvisninger og påbud. Overfor klienter virker rådet som klageinstans i etiske spørgsmål.
Etisk Juridisk Råd behandler fra brugere over den behandling de har fået af foreningens medlemmer, herunder over manglende overholdelse af foreningens regelsæt for God Klinisk Praksis eller gældende lovgivning.
Etisk-Juridisk Råd har mulighed for at indkalde juridisk ekspertise, hvis det skønnes nødvendigt.