Til forsiden
For medlemmer Tip en ven English information Kontakt FDZ Sideoversigt (sitemap) Til forsiden

FIND ZONETERAPEUT


ZONETERAPI


UDDANNELSE


RAB BEHANDLER


FORENINGEN


KONTAKT


Registreret Alternativ Behandler (RAB)

Efteruddannelse og pointregistrering

Opsynspligt med behandleren

God Klinisk Praksis

Forbrugersikkerhed og klageadgang

Procedure for RAB-registrering

RAB medlemmer

Uddannelseskrav




Find en zoneterapeut - klik her!





Registreret Alternativ Behandler (RAB)

 

Orientering om

Lov om brancheadministreret Registreringsordning for Alternative Behandlere

 

Lov  nr. 351 af 19. maj 2004

 

Hvad er en Registreret Alternativ Behandler (RAB)?

En Registreret Alternativ Behandler er en behandler, som er medlem af en brancheforening, der er godkendt som registreringsansvarlig forening af Sundhedsstyrelsen på baggrund af, at de lever op til nærmere fastsatte krav inden for uddannelse, efteruddannelse, etik, god klinisk praksis, journalføring m.m.

 

Hvilke krav stiller registreringsloven?

Foranlediget af den alternative behandler branche blev lov nr. 351 af 19. maj 2004 om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere en realitet. Loven giver alternative behandlere, der opfylder nærmere fastsatte krav, mulighed for at benytte titlen Registreret Alternativ Behandler (RAB).

 

RAB-loven:

Behandleren:

-          er medlem af en registreringsansvarlig brancheforening

-          har en sundhedsmæssig uddannelse på sammenlagt minimum 660 undervisningstimer eller lektion. En lektion skal være af minimum 45 min. varighed. Uddannelsen skal omfatte minimum 250 undervisningstimer eller lektioner i det primære fagområdet

-          overholder krav om ajourføring/efteruddannelse

-          overholder brancheforeningens vedtægter, etiske regler for God Klinisk Praksis 

Brancheforeningen:

-          skal have eksisteret i minimum 2 år

-          skal være demokratisk i sin opbygning med vedtægter

-          skal være i besiddelse af et klagenævn, hvortil brugere kan klage over den behandling, de har fået af foreningens medlemmer

-          skal være i besiddelse af etiske regler samt regelsæt for god klinisk praksis

 

I øvrigt henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere information www.sst.dk

 

Hvorfor bruge en Registreret Alternativ Behandler?

-          fordi du kommer i gode hænder hos en person, hvis uddannelse på denne måde er blevet lovmæssigt grundfæstet

-          fordi du derved sikrer dig den bedst mulige behandling indenfor det af dig valgte område

-          fordi du sikrer dig at din behandler arbejder professionelt ud fra en høj etisk standard og god klinisk praksis

-          fordi du gennem loven er sikret klageadgang til den pågældende behandlers brancheforenings Etisk Juridisk Råd med appelmulighed hos de danske domstole

-          fordi en RAB-behandler har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger om private forhold og andre fortrolige oplysninger, som de gennem deres faglige virksomhed får om deres klienter

 

Hvordan finder du en Registreret Alternativ Behandler (RAB)?

Det er den enkelte brancheforening, der som registreringsansvarlig forening administrerer loven og godkender de behandlere, der lever op til lovens krav. Sundhedsstyrelsen har mulighed for at kontrollere de registreringsvarlige foreningers godkendelser af behandlerne i form af stikprøver. Med FDZ’s godkendelse af den enkelte zoneterapeut følger udlevering af et registreringsbevis til den pågældende zoneterapeut.

 

Se efter FDZ’s logo og registreringsbevis hos din zoneterapeut, som sikkerhed for at:

-          zoneterapeuten er Registreret Alternativ Behandler (RAB)

-          zoneterapeuten er medlem af den relevante registreringsvarlige brancheforening (FDZ)

-          zoneterapeuten har en erhvervsansvarsforsikring

-          zoneterapeuten løbende opdaterer sin faglighed og sine færdigheder

-          zoneterapeuten følger FDZ’s etiske regler for god klinisk praksis

 

Alle FDZ-registrerede medlemmer (RAB) finder du på siden "Find en zoneterapeut."
RAB-logo vil være ved de FDZ-registrerede medlemmer








FDZ Forenede Danske Zoneterapeuter - Overgade 14, 1.tv. - 5000 Odense C - info@fdz.dk - 70278850 -